tirsdag den 2. december 2008

Spot på Greve i DR-dokumentar

I sommer blev Birgit Paludan fra Forsyningsvirksomheden og undertegnede interviewet af DR Undervisning i forbindelse med en udsendelsesrække, der bl.a. skulle sætte spot på klimaforandringer og konsekvenserne heraf.

Resultatet blev en udsendelse, som ligger online her. Udsendelsen sendes tillige flere gange og på skiftende tidspunkter på DR1 i denne uge.

På den ene side er udsendelsen blevet langt mere case- og personorienteret, end jeg havde foretrukket, navnlig indledningsvist. Til gengæld kommer senere i udsendelsen mere om Vand i Greves dialog og samarbejde med kommunen.

Alt i alt tegner udsendelsen et ganske godt billede af, at kommunen har taget sidste års oversvømmelser alvorligt og bl.a. sikret Godsparken langt bedre end hidtil. Og det kan vi , der bor i netop dette område, ikke tillade os at være helt utilfredse med.

Men se udsendelsen og døm selv..

/Michael C. Svendsen

Ingen kommentarer: