torsdag den 5. februar 2009

Valg- og informationsmøde 25. februar

Greve Kommune er ved at udskille sin spildevandsopgave som et aktieselskab. Det ene medlem af selskabets syv mand store bestyrelse skal udpeges blandt grundejerne i kommunen.

Denne borgerrepræsentant - samt to suppleanter - vælges på et møde, der afholdes onsdag den 25. februar klokken 19:00 på Greve Gymnasium.

Vand i Greve vil naturligvis også opstille en kandidat for at kunne fortsætte indsatsen for bedre sikring mod oversvømmelse og andre "vandproblemer" i kommunen på de indre linjer.

Vi håber derfor, at så mange som muligt vil møde op for at støtte kandidaturet, så vores interesser fortsat varetages i det nye selskab og så vi kan være med til at sikre et endnu højere informationsniveau til borgerne.

Du kan læse mere om mødet her.

PS: Husk at tage din ejendomsskattebillet fra 2009 med i lommen som bevis for, at du grundejer og dermed stemmeberettiget på aftenen!

Ingen kommentarer: