torsdag den 29. maj 2008
Pressedækning: Greve Kommune lover bedre kommunikation
I den forbindelse har stationen bragt interviews med civilingeniør Birgit Paludan fra Greve Kommune samt undertegnede om, at offentligheden er ved at få et skævt billede af Greve som en katastrofekommune. Samt hvordan kommunen håber at rette op på den situation med en ny hjemmeside, der skal informere grundigt om klimaforandringer og de tiltag, Greve gør for at modvirke konsekvenserne heraf.
Du kan læse mere her og - den næste uges tid - høre de to indslag, der blev bragt i dag, hhv. klokken 7:30 og 8:30 her.
Dækningen bringes som opvarmning til klimakonferencen Klima Camp 08, der indledes i dag.
Update: Også indslag i TV2 Lorry
Senere på dagen rettede TV2 Lorry henvendelse for at få en uddybning, og resultatet blev et kort indslag torsdag den 29. maj klokken 22:20 . Du kan se indslaget her.
/Michael C. Svendsen
onsdag den 28. maj 2008
G/F Bækager bakker op om Vand i Greve
Grundejerforeningen har 39 medlemmer.
søndag den 25. maj 2008
Kommunen gør status 2. juni
Vand i Greve har opfordret formanden for Miljø- og Teknikudvalget, Henrik Gliese Pedersen, til at benytte mødet til at fremlægge kommunens mere langsigtede visioner for, hvordan man vil gribe fremtidige klimaudfordringer an.
Vi håber også, at han og repræsentanter for Forsyningsvirksomheden vil fortælle mere om, hvordan det kommunale udredningsarbejde med at identificere særligt udsatte dele af kommunen bedre kommer til at udmønte sig i praksis.
I lyset af den senere tids megen presseomtale af vandproblemerne i Greve og - i særdeleshed - oversvømmelserne i Godsparken sidste år, har kommunen lagt en ny tekst på hjemmesiden til orientering for både borgere og presse. Læs den selv her.
torsdag den 1. maj 2008
Ret og vrang om Greves problemer
Artiklerne - som du kan læse her - er vitterlig meget interessante, og naturligt nok fremhæves Greve som et af de steder, hvor der er problemer. Hvilket også er sandt nok al den stund, at vi ligger temmelig lavt.
Men ret skal være ret, og desværre fremhæves det ikke i samme grad, at byrådet - omsider - har tilført området ekstraordinært mange ressourcer siden sidste års oversvømmelser, allerede har gennemført en række fornuftige tiltag og planlægger at blive ved med at prioritere klimaproblematikken meget højt.
Kommunen fik dog en smule assistance fra energi- og klimaminister Connie Hedegaard (C), der i dagens udgave af Go'Morgen Danmark på TV2 fremhævede Greve som et af de steder, hvor man faktisk gør noget aktivt ved problemerne.Det er blandt andet det, Vand i Greve arbejder for, at byrådet og administrationen bliver ved med at gøre.
Michael C. Svendsen /webadmin.
tirsdag den 29. april 2008
Indsats mod våde kældre i Lundemosen
Men nu er grundejerforeningens bønner endelig blevet hørt, og i år planlægger kommunen at iværksætte et projekt med det formål at afklare, hvordan man kan øge regnvandssystemernes kapacitet i området. Således afsættes der i 250.000 kroner på driftsbudgettet for 2008 til undersøgelserne, hvilket følges op af projektering, udbud etc. og afslutningsvis konkret anlægsarbejde i andet halvår af 2009.
Paradoksalt nok forudsætter tidsplanen, at der kommer tilstrækkelige regnmængder i sommeren 2008 til at kalibrere de datamodeller, der skal danne grundlag for udbygningen af regnvandssystemerne. Så hvis beboerne i Lundemosen skulle få våde fødder til sommer, kan de - hvilket i mange tilfælde nok vil være en sølle trøst - glæde sig over, at de kan se frem til at slippe en del mere nådigt i årene fremover..
lørdag den 26. april 2008
Nu får Godsparken sin jordvold
Det fremgår af et brev, som Forsyningsvirksomheden under Greve Kommune har udsendt til beboerne i Godsparken.

Ifølge brevet ventes arbejdet afsluttet i juni. På kortet til højre ses voldenes placering (klik på billedet for at se det i en større version).
Ideen med voldene er at danne en barriere ind mod de store dræningsarealer fra Godsparken og op mod Greve Hallerne. Dette vil dels gøre arealerne i stand til at rumme langt mere vand end hidtil. Dels vil de større vandmængder i ekstreme situationer øge trykket på afløbssystemerne - herunder Olsbækken og den overdækkede rørføring fra Vandværksvej - så overskydende vand hurtigere ekspederes ud i Køge Bugt.
Overfor Vand i Greve har kommunen tillige givet udtryk for, at man i nødsituationer vil opstuve vand på landbrugsarealerne i Greves opland og herefter "frigive" vandmasserne i det omfang, afledningssystemerne nær villakvartererne faktisk kan håndtere mængderne.
lørdag den 29. marts 2008
Vand i Greve vil søge politisk dialog
Hvor udbredt er oversvømmelser i Greve?
På mødet fortalte K. Hasse Nielsen fra Lundemosegaard blandt andet nærmere om et glimrende initiativ, som han er idémæssig ophavsmand til. Det går ud på at samle data om oversvømmelser og skader indenfor de seneste ti år fra de grundejerforeninger, der har tilsluttet sig Vand i Greve.
I praksis foregår undersøgelsen ved, at alle tilsluttede grundejerforeninger skal udfylde et lille skema (som de har fået pr. mail). Her kan de angive, i hvilket omfang foreningen omtrentligt har været plaget af oversvømmelser eller vandopstuvninger.
På sigt er det ideen, at Vand i Greve kan anvende disse data i den løbende dialog med kommunens Forsyningsvirksomhed og danne os et indtryk af, hvorvidt den kommunale indsats matcher de problemer, grundejerne de i forskellige dele af kommunen faktisk oplever.
Ser tiden an i forhold til Greve Kommune
På mødet konstaterede vi desuden, at kommunen i de forløbende par måneder har sat gang i så mange interessante projekter - og givet svar på en række spørgsmål, vi har stillet - at vi vil give Forsyningsvirksomheden en rimelig chance for at føre planerne ud i livet.
Derfor er der ikke rigtig nogen pointe i at stille spørgsmål på næste byrådsmøde 1. april, men vi vil derimod se tiden lidt an.
Desuden besluttede vi at bruge den kommende tid til at udvide den daglige dialog med et eller flere centrale medlemmer af byrådet for på den måde at søge viden om - og indflydelse på - den "vandrelaterede" politiske beslutningsproces.
/Michael C. Svendsen, webadmin.
lørdag den 15. marts 2008
Opbakning fra 1700 husejere i Karlslunde
Du kan læse mere om SGK på sammenslutningens hjemmeside.
onsdag den 12. marts 2008
"Bækager II" slutter op om Vand i Greve
Formand Hans Højlund Pedersen oplyser, at foreningens medlemmer i store træk har været forskånet for skader i forbindelse med de to seneste oversvømmelser, men at flere husstande har været truet af vandopstuvninger.
Han skriver tillige, at han som grundejerforeningsformand gerne vil være med til at præge og følge Vand i Greves arbejde - hvilket vi ser frem til og byder velkommen.
/Michael, webadmin.
mandag den 10. marts 2008
Prioriteringer pr. datamodel
Hun forklarede blandt andet, at den fremtidige indsats tager udgangspunkt i en computerbaseret totalmodel over alle større vandmassers bevægelser i kommunen. Det gør hende og hendes kolleger i stand til at identificere de områder, der enten på grund af højdeforhold ellernærliggende vandveje rammes først af oversvømmelser.
"På den måde kan vi se, hvordan vi lettest kan beskytte de mest sårbare områder. For eksempel ved at opføre en jordvold her eller hæve en sti dér for det tilfælde at vandet stiger i Køge Bugt eller en nærliggende bæk går over sine bredder," forklarer hun.
Landsbyerne glemmes ikke
Herefter fulgte en bred og undertiden følelsesladet diskussion. Ikke mindst fordi deltagere fra landsbyerne følte, at kommunen glemte dem i den løbende indsats. Der var dog - ifølge Birgit
Paludan og forsyningschef Knud Edinger - ingen grund til at føle sig forbigået.
"For vores model viser blandt andet, at Greve Landsby er blandt de sårbare steder, og derfor vil vi også snart gå i gang med at forbedre forholdende i dette område, sagde Birgit Paludan. Ligeledes kan beboerne i Kildebrønde angiveligt se frem til at få forbedret afløbsforholdende fra deres lokalområde, så vandet kan slippe ud af byen.
Jordvold med forsinkelser
Endelig kunne Knud Edinger oplyse, at jordvolden mellem Godsparken og det store dræningsareal mod Grevehallerne ventes etableret inden sommer. Langsommeligheden skyldes primært (så vidt undertegnede opfattede det), at anlæg i delvist fredede områder af denne type skal godkendes ved såvel en høringsrunde i lokalområdet såvel som ved en kommunalt styret fredningsinstans.
Temmelig bureaukratisk kan man mene. Men blot kommunemøllen har malet færdig inden monsunen sætter ind næste gang, så går det vel nok endda.
Forsyningsvirksomheden planlægger i øvrigt at fremlægge en detaljeret status over de igangsværende indsatsområder og prioriteringer inden næste byrådsmøde 1. april.
Byrådet vedtager fempunktsplan
Også Vand i Greve deltog på sidste byrådsmøde - tirsdag den 4. marts - og stillede som vanligt en række spørgsmål til kommunens indsats på vandområdet.
"Og at byrådet tager det dybt alvorligt kan ses på, at de behandlede oversvømmelserne i en helt klokketime ud af de tre timer, som byrådsmødet varede. Alle var enige om, at der skal gøres, hvad der er nødvendigt for at undgå gentagelser af juli 2007-oversvømmelserne. Det er meget positivt."
Resultatet af aftenens anstrengelser var, at byrådet ventog en fempunktsplan mod oversvømmelser, og den kan du læse her.
Udløb fundet 285 meter ude i bugten
"Den flyttede rigtig meget vand"
Ingeniør Ole Storm Jensen fra Forsyningsvirksomheden siger, at sandet formentlig ikke har hæmmet ledningens dræningskapacitet i betydelig grad, så "jeg tror, at den flyttede rigtig meget vand under juli måneds oversvømmelser."
På den anden side mener Ole Storm Jensen , at det fremover vil være en god ide at inpicere udløbet en del hyppigere end det hidtil har fundet sted. Hvilket også må antages at være en sjat nemmere, når man nu ved, hvor det befinder sig. Ligesom man også vil overveje at suge det fuldstændig frit for sand og desuden montere en ny udløbsrist i stedet for den, der for længst er gået til de evige metalmarker.
Tvivl aflivet
Når det 1,5 meter store rør er interessant, skyldes det primært at der under efterårets borgermøder blev rejst tvivl om, hvorvidt røret - der spiller en meget stor rolle i det samlede områdes dræningskapacitet - var tilstoppet eller ej. Men det kan man altså nu konstatere, at det ikke var.
Opbakning fra Karlslunde
Du kan læse mere om Grundejerforeningen Kildeagerhusene på foreningens hjemmeside.
mandag den 25. februar 2008
Også opbakning fra Fresiahaven
Der er 24 husstande i G/F Fresiahaven, og heraf var hele 10 ramt af sommerens oversvømmelser.
I øvrigt skal begge de nyligt tilkomne grundejerforeninger have tak for at indberette antal tilsluttede husstande.
Derimod har en del "veteraner" endnu ikke spyttet ud med oplysningerne (hvilke fremgår af "Hvem står bag"-boksen allernederst på siden). Så når I falder over informationerne, må I gerne sende en mail til vandigreve@gmail.com; det tager - som en vis supermarkedkæde siger - kun fem minutter :-)
/Michael, webadmin.
fredag den 22. februar 2008
Velkommen til grundejerforeningen Østre Strand
En repræsentant for foreningens bestyrelse vil fremover - som repræsentanter for alle andre tilsluttede grundejerforeninger - blive inviteret til at deltage i borgersammenslutningens møder og få mulighed for at præge sammenslutningens arbejde.
G/F Østre Strand har 130 medlemmer og dækker en del af området ved Mosede. Du kan læse mere på foreningens hjemmeside.