mandag den 19. november 2007

Computermodeller mod oversvømmelser

Fagbladet Ingeniøren har netop offentliggjort en interessant artikel om, hvordan bl.a. Greve Kommune i fremtiden vil anvende avancerede computermodeller til at forudse, hvordan store vandmasser bevæger sig.

Fra Greve Kommune citeres hydrolog Birgit Paludan, som mange nok vil huske fra efterårets borgermøder. Hun mener, at computermodellerne gør fagfolkene i stand til at "se" afløb, vandløb og grundvand som en helhed, så man lettere kan planlægge sig ud af fremtidige oversvømmelser.

Læs artiklen her.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Med henvisning til artiklen fra Ingeniøren samt Birgit Paludans bemærkninger er der et væsentligt punkt, som ikke er nævnt; nemlig at der bl.a. i Greve er og bliver bygget kraftigt ud i Tune området, hvor de nye spildevands/regnvandsledninger (et strengede) er og bliver tilsluttes de ca. 30 år gamle spildevandsledninger længere nede i Greve. Jeg læste en artikel i Ekstrabladet i september måned, hvor en ekspert udtalte, at med den ekstra megen regn, vil det selvfølgelig gå galt når spildevands/regnvandsledninger fra nye boligområder hele tiden tilsluttes de gamle spildevands/regnvandsledninger. Her skal det også nævnes, at Greve Kommune i sin tid valgte et strengede afløbssystem i Tune området, som er tilsluttet på spildevandsledningen på det to strengede system længere nede i Greve. Derfor blev der også efter 2002 etableret en række overløbsbassiner i Tune området, men det er ikke nok når udbygningen bare fortsætter og der samtidig ikke er en jævn vedligeholdelse. De omtalte modeller vil muligvis kunne bruges, men det forudsætter, at der er fri passage i gennem rør, åer etc. Hvis blot en af disse passager er tilstoppet mere eller mindre, vil modellen give et forkert resultat og kan evt. gøre mere skade en gavn.
Til sammenligning kan nævnes, at en simulator for en flyver vil give et helt forkert resultat, såfremt is på vingerne ikke er inkluderet i simulatoren.
Venlig hilsen
K. Hasse Nielsen

Michael og Christina sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Michael og Christina sagde ...

Enig. En simulation kan aldrig stå alene, og de data, man putter ind i den skal være valide. Ellers kan den - som du påpeger - gøre større skade end gavn.

Heldigvis har kommunen da også erkendt, at der skal renses bedre op (og de søger ekstra mandskab til jobbet, bemærkede jeg den anden dag). Om de så også magter - eller på sigt har viljen til - at følge op på de gode intentioner, tja, det må vi jo så prøve løbende at følge op på via Vand i Greve-samarbejdet.

At de – jf. Birgit Paludans bemærkninger på borgermøderne – godt er klar over, at talrige udbygninger kan gøre det svært at komme af med spildevandet – kan vi blot håbe at de har in mente ved fremtidige udbygningsplaner.

Men sympatisk er det da under alle omstændigheder, at de prøver at være på forkant med simulationsteknologien. Derfor synes jeg også, at artiklen var så interessant, at andre skulle ha' en chance for at læse den :-).