torsdag den 10. juli 2008

Kommune overveje pumpe og bøjning på aflastningsledning

I dag slår aflastnings-ledningen, der løber fra Olsbækken ved Vandværksvej og knap 300 meter ud i Køge Bugt, et 90 graders knæk, umiddelbart før vandet strømmer ud i havet (tegning til venstre).

Det er, vurderer Knud Jespersen fra Godsparken 93, ikke hensigtsmæssigt, da det giver for stor modstand i forhold til, hvis udløbet blev rundet af (tegning til højre). Primært fordi sandaflejringen i det knækkede løb giver ekstra modstand, og derfor kan ledningen ikke transportere lige så meget vand, som hvis den blev rundet af og sandet blev forhindret i at falde til rette på bunden.

Det har Knud Jespersen skrevet om til Greve Kommune, og i sit svar skriver Teknik- og Miljøudvalgsformand Henrik Gliese Pedersen, at kommunen vil overveje at lave udløbet om og måske endda på sigt etablere en hjælpepumpe i ledningen. Men at man gerne vil foretage en nærmere undersøgelse af hele ledningens virkningsgrad, før der postes penge og ressourcer i projektet.

Du kan se Knud Jespersens tegning i større udgave ved at klikke på illustrationen.

Herfra skal der i øvrigt lyde en stor tak til Knud for at have sendt sin korrespondance videre til vandigreve@gmail.com. Det er netop efterretninger af denne karakter, som gør det nemmere at holde vandigreve.dk opdateret med informationer om interessante tiltag.

/Michael

Ingen kommentarer: